Event / Ud&Se

Det sidste foredrag jeg har været primus motor bag i denne sæson hos HK var med de to seje kvinder bag DSB's kundemagasin Ud&Se. Vi kender alle magasinet, både for de overraskende historier, den skarpe visuelle profil og de små finurlige nuancer. Bag magasinet står redaktør Karen Gahrn og art director Kantinka Bukh. Det er i høj grad de to kvinder som sammen tilrettelægger hele magasinet fra start til slut og deres arbejde er gennemsyret af deres kærlighed til magasinet. Til foredraget fortalte de om deres arbejde med magasinet, deres målgrupper, dejlige statestikker over læsertal og om valget af vinkler på historier. Katinka fortalte også om den visuelle linje magasinet er så kendt for, og som gang på gang vinder priser i ind og udland – iøvrigt meget velfortjent! Det var en dejlig solskinsdag, og trods det fantastiske vejr troppede ca. 40 glade HK'ere op. Stemningen var god, medlemmerne interesserede og da vi nåede til live layout af næste nummers forside artikel blev det super sjovt. Vi fik et indblik i hvilke overvejelser der ligger bag valg af billeder, overskrifter, fonte og farver, hvilket var virkelig spændende. Resultatet af overvejelserne kan du se her.

Ud&Se bliver til hos Datagraf Communications, som står bag mange af de (efter min mening) bedste kundemagasiner i landet. Er man som jeg vild med magasin mediet, vil jeg anbefale at smutte forbi deres hjemmeside, hvor de også deler ud af deres erfaringer med udvikling og fremtidssikring af blandt andet medlemsblade, gennem deres årlige magasinkonference. Besøg Datagraf her.

Jeg vil gerne sige Karen og Katinka en stor tak for samarbejdet, og for et fremragende, veltilrettelagt og hyggeligt foredrag. Jeg kan kun anbefale de to kvinder, hvis der skulle sidde nogen derude og tænke, det vil jeg da også høre om! Og er i medlem af HK, så tag fat i jeres lokale afdeling og hør om det ikke skal med på deres kalender. 

Stemningsbilleder fra aftenen.
1. Karen og Katinka fortæller løs 2. I pausen spises der sandwich og netværkes 3. Der var god tid til også at få en lille sludder med foredragsholderne i pausen 4. Katinka fortæller om magasinet kendte stil 5. Infografik og illustration smelter flot sammen i denne artikel om gennemsnitsdanskeren. 

Og herunder ses forsiden på juni nummeret som blev diskuteret sammen med medlemmerne af HK. Tom Kristensen for fulde gardiner ;-) Læg mærke til det intense blik på fordsiden og hvordan Katinka har leget med typografien for at understøtte fart og drama. Men jeg tror nu mit favorit opslag er det med de to grupper, holdet bag scenen og de gule piger. Der er kontrast masser af humor i sammensætningen af de to billeder. Læs hele magasinet her.

En lille teaser

Til efteråret har vi selvfølgelig også arbejdet på at give medlemmerne nogle spændende kurser og foredrag i HK Grafisk Kommunikation. Jeg står for to foredrag i næste sæson, som jeg glæder mig utrolig meget til. Et om lækker brug af Infografik ved grafisk designer Malene Hald og et om Fremtidens Identitet ved trendekspert Anne Louise Stargate.

M'er i massevis

Jeg har leget lidt videre med mit maj cover og genbrugt M'et på plakater, kort, t-shirts og alle de andre finurlige produkter du kan shoppe løs af hos Society6. Kender du ikke til konceptet så skynd dig over og besøg min, og tusindvis af andre designeres små butikker. Det er simpelthen så sjovt at se sine kreationer forvandlet til puder og badeforhæng, og så nemt og enkelt. Det er bestemt ikke noget man kan blive millionær af, da al profitten nærmest ryger i lommen på Society6, men sjovt er det, og endnu sjovere hvis der bare er én der har lyst til at købe noget man har lavet! Ofte kan du få fri fragt og priserne er absolut fair. Min erfaring siger at det tager 4-6 uger for en levering, men det kan sikkert variere meget. God shopping :-)

Cover // Maj

Maj måned er mild, Maj er mors dag, og så er Maj måned forhåbentlig fyldt med masser af dejlige solskinstimer, fuglefløjt og blide briser. Inspireret af den utrolig dygtige Jessica Hische, har jeg leget lidt med lidt custom lettering i en helt enkel udgave. Brug det hvis du har lyst! – Bare klik på billede og hiv det ud på dit skrivebord, og upload derefter til din facebookprofil. 

Annoncekampagne / Indret.dk

Indret.dk er et online showroom for arkitekt og møbelbranchen. En gang om året udkommer Indret.dk som magasin/årsbog. 

Indret.dk kom til Mediaxpress i 2012 og i forbindelse med integreringen viste det dig at vi fik brug for at lave en kampagne for konceptet.

Indret.dk omhandler alt fra lydisolering til designer møbler, så det var ikke en nem opgave at formidle hvad Indret.dk stod for til læseren. Valget faldt dog på at skildre møbelklassikere som var nemme at genkende for et branche menneske, som udstråler stolte håndværkstraditioner og kvalitet. Alt sammen værdier Indret.dk gerne vil lægge sig op ad. 

Kampagnens grundbudskab har fokus på sloganet 'Danmarks største showroom'. Jeg har brugt enkelte farver for at give luft og plads til de flotte former som silhuetterne skaber. Tanken er at farverne kan skiftes i det uendelige og nye klassiske silhuetter kan komme til. På den måde kan man tage højde for f.eks. farvetrends og mediet annoncen skal indrykkes i. Det enkle udtryk vil både gøre sig godt på et kæmpe messe banner eller en lille rubrik annonce, og med tiden vil folk huske konceptet og dermed huske Indret.dk. Silhuetterne, eller ikonerne om man vil, lægger også op til at man kan lege lidt med dem, som i gif-banneret herunder. Da silhuetterne er tegnet op i vektor i Illustrator kan størrelsen også varieres i det uendelige, og man er ikke afhængig af særligt billedmateriale, som både kan være svært og omkostningsfuldt at anskaffe.

Min opgave bestod i konceptudviklingen, design og layout af annoncer. Udvikling af standardskabeloner til diverse klassiske print- og web-formater. Silhuetterne er lavet med penne værktøj i Illustrator og annoncerne er opsat i hhv Indesign (tryk) og Photoshop (web) .

Her ses annonce skabelonen i to formater, samt et eksempel på variation af farverne (med lidt 70'er referencer).

Her to eksempler på web-banner annoncer. 




Cover // April

Jubii det er april, og vinteren må da være ovre nu. Månedens facebook cover med typografisk-retro-leg i illustrator og lade farver. Til A'et har jeg brugt Appearance panelet, hvor jeg har lagt flere lag af strokes og fill, så teksten forbliver tekst. Tip! Gem din appearance-kombination i Graphic Styles panelet - så han du tilfølge den til et helt alfabet i et snuptag! – Glædelig første April!