Techsistens Podcast Cover

Gennem de sidste måneder har jeg lyttet ivrigt med på en dansk podcast om tech og eksistens, heraf navnet Techsistens. Podcasten bliver til som samtaler mellem to dygtige og utrolig morsomme mennesker, nemlig Susanna Rankenberg (Community manager, social-media-strateg, tv-speaker på bl.a. DR m.m.) og Patrick Bay Damsted (Medie og markedsførings-whiz, foredragsholder m.m.). Jeg har fået mange gode timer til at gå med at lytte til de to, og jeg kan kun anbefale andre, der interesserer sig for hvordan vi lever med teknologien idag og som gerne vil følge lidt med i alt det nye, til at lytte med på Techsistens

Nå men, efter at have lyttet alle programmerne igennem, fik jeg lyst til at rode lidt med et cover til Techsistens. I USA er det vidt udbredt at man får lavet custom covers til podcasts, hvor man i Danmark ofte bruger et billede af den der er bag mikrofonen. Og det er jo sådan set også fint nok, men mit grafik-hjerte bankede for at finde ud af hvordan sådan et cover kunne se ud.

Mine stikord var samtale (heraf taleboblerne), universet (heraf planenterne/stjernerne), tech uden at være for tech, og lidt hawaii-farver, inspireret af jinglen. Skriften (Univers Ultra Condensed)  er enkel så den kan ses i meget små størrelser på skærm, trods det lange navn. Jeg har rundet hjørnerne, og tilpasset den lidt, så den bliver lidt mere blød i udtrykket :-)

Coveret er lavet i Illustrator, i ren vektor, og til sidst har jeg lagt et filter over, der giver lidt tekstur.

Det bedste af det hele er at Susanna og Patrick faktisk var vilde med den, og har lyst til at bruge den fremadrettet. Det er jo altid fedt når noget man laver fordi man bare ikke kan lade være, faktisk bliver brugt "i virkeligheden". Og ekstra fedt når nu det er sådan nogen seje og dygtige personer der siger ja-tak! Så STORT TAK til Rankenberg og Damsted, som kan følges på Twitter på @Techsistens, @rankenberg, @damsted, på Facebook og selvfølgelig lyttes til på Soundcloud.

Cover til podcasten Techsistens. Lavet som vektor i Illustrator.