Event / Ud&Se

Det sidste foredrag jeg har været primus motor bag i denne sæson hos HK var med de to seje kvinder bag DSB's kundemagasin Ud&Se. Vi kender alle magasinet, både for de overraskende historier, den skarpe visuelle profil og de små finurlige nuancer. Bag magasinet står redaktør Karen Gahrn og art director Kantinka Bukh. Det er i høj grad de to kvinder som sammen tilrettelægger hele magasinet fra start til slut og deres arbejde er gennemsyret af deres kærlighed til magasinet. Til foredraget fortalte de om deres arbejde med magasinet, deres målgrupper, dejlige statestikker over læsertal og om valget af vinkler på historier. Katinka fortalte også om den visuelle linje magasinet er så kendt for, og som gang på gang vinder priser i ind og udland – iøvrigt meget velfortjent! Det var en dejlig solskinsdag, og trods det fantastiske vejr troppede ca. 40 glade HK'ere op. Stemningen var god, medlemmerne interesserede og da vi nåede til live layout af næste nummers forside artikel blev det super sjovt. Vi fik et indblik i hvilke overvejelser der ligger bag valg af billeder, overskrifter, fonte og farver, hvilket var virkelig spændende. Resultatet af overvejelserne kan du se her.

Ud&Se bliver til hos Datagraf Communications, som står bag mange af de (efter min mening) bedste kundemagasiner i landet. Er man som jeg vild med magasin mediet, vil jeg anbefale at smutte forbi deres hjemmeside, hvor de også deler ud af deres erfaringer med udvikling og fremtidssikring af blandt andet medlemsblade, gennem deres årlige magasinkonference. Besøg Datagraf her.

Jeg vil gerne sige Karen og Katinka en stor tak for samarbejdet, og for et fremragende, veltilrettelagt og hyggeligt foredrag. Jeg kan kun anbefale de to kvinder, hvis der skulle sidde nogen derude og tænke, det vil jeg da også høre om! Og er i medlem af HK, så tag fat i jeres lokale afdeling og hør om det ikke skal med på deres kalender. 

Stemningsbilleder fra aftenen.
1. Karen og Katinka fortæller løs 2. I pausen spises der sandwich og netværkes 3. Der var god tid til også at få en lille sludder med foredragsholderne i pausen 4. Katinka fortæller om magasinet kendte stil 5. Infografik og illustration smelter flot sammen i denne artikel om gennemsnitsdanskeren. 

Og herunder ses forsiden på juni nummeret som blev diskuteret sammen med medlemmerne af HK. Tom Kristensen for fulde gardiner ;-) Læg mærke til det intense blik på fordsiden og hvordan Katinka har leget med typografien for at understøtte fart og drama. Men jeg tror nu mit favorit opslag er det med de to grupper, holdet bag scenen og de gule piger. Der er kontrast masser af humor i sammensætningen af de to billeder. Læs hele magasinet her.

En lille teaser

Til efteråret har vi selvfølgelig også arbejdet på at give medlemmerne nogle spændende kurser og foredrag i HK Grafisk Kommunikation. Jeg står for to foredrag i næste sæson, som jeg glæder mig utrolig meget til. Et om lækker brug af Infografik ved grafisk designer Malene Hald og et om Fremtidens Identitet ved trendekspert Anne Louise Stargate.