Design af annoncer / Div. Magasiner hos MediaXpress

I min tid hos MediaXpress har jeg designet og udviklet en del annoncer. De kære sælgere er ofte meget gavmilde med vores (grafikernes) tid og kompetencer, så længe der er kontanter involveret. Men det er nu også okay, da det er rart med lidt afveksling ind i mellem og sjovt at få lov at give et bud på hvordan en virksomhed præsenterer sig selv for deres kunder bedst muligt. 

Typisk vil virksomheden selv have en ide om hvad annoncen skal indeholde, måske skal den passe til et bestemt tema eller projekt der omtales i magasinet, og nogle gange er det mere en ren image-annonce. Jeg har udviklet annoncer til små og store firmaer, hvor jeg skulle følge en designmanual eller hvor jeg havde helt frie hænder, selvfølgelig med kundes godkendelse i baghovedet. Ja lige fra betonvirksomheder til te-butikker. Så jeg har efterhånden en god portion annonce-erfaring i baghånden. En del til tryk, men også nogle banner-annoncer til web, leveret enten som jpg eller gif. 

Her under er et udvalg af annoncer fra magasinerne Indret.dk, Eurostyle og Byggeri+arkitektur.

Her 2 eksempler på web-banner annoncer i gif. For virksomheden Unidrain, efter designmanual.