Event / Mads Berg

I min fritid er jeg med i bestyrelsen i en grafisk brancheklub gennem HK Grafisk Kommunikation Hovedstaden. Vi er en lille flok som frivilligt arrangerer kurser og foredrag for medlemmerne, og til foråret har jeg været primus motor på 3 foredrag. Det første i rækken var med illustratoren Mads Berg. (Læs mere om de to andre længere nede)

Det fede ved at være en del af bestyrelsen i brancheklubben i HK er at kunne være med til at lave spændende arrangementer for medlemmerne, som jeg har mulighed for at præge i høj grad. Jeg har været med i et år nu og jeg har allerede haft mulighed for at arrangere fem foredrag. 

Hvis jeg skal være helt ærlig var det mest for min egen skyld at jeg tog Mads Berg-ideen op til et af vores møder i efteråret, men mine søde kollegaer i bestyrelsen syntes heldigvis om den. – Hvis jeg synes det er spændende, mon så ikke også andre medlemmer vil synes det. 

Jeg har fulgt Mads Bergs arbejder længe og var derfor begejstret da han sagde ja til at komme og holde et inspirationsforedrag for vores medlemmer. Og således mødtes ca. 80 mennesker op en helt almindelig torsdag aften i marts for at høre Mads fortælle om sin inspiration, sin arbejdsdag, arbejde han har glad for og mindre glad for og ikke mindst gode råd til spirende illustratorer. 

Mads er blandt andet kendt for sit arbejde med Hansen Is, Tuborg, magasinet where2go og mange flere. Besøg ham her madsberg.dk

Mads fortæller om arbejdet med visuelle kort til forlystelsesparker i hele verden - her Tivoli. Kortene bliver til i samarbejde med partneren Martin i firmaet  visualmaps.com

Mads fortæller om arbejdet med visuelle kort til forlystelsesparker i hele verden - her Tivoli. Kortene bliver til i samarbejde med partneren Martin i firmaet visualmaps.com

Koncentrerede medlemmer i HK Hovedstadens lokaler på Islands Brygge. 

Koncentrerede medlemmer i HK Hovedstadens lokaler på Islands Brygge. 

Aftenen var en stor succes trods lidt tekniske problemer, men der var heldigvis lidt sandwich og drikkevare til at gufle på i mellemtiden, samtidig med at folk havde mulighed for at netværke lidt. Jeg gik personligt derfra med en endnu større beundring for Mads' arbejde som ser så ubesværet ud men som der ligger rigtig mange timer i. Og en fed indsigt i hvor han finder sin inspiration; lige fra hollandske guldaldermalere til kubismen, vores egen Sikker Hansen og ikke mindst hans søns symmetriske streger. Her er nogle af mine personlige favoritter, selvom man næsten ikke kan vælge. Men jeg tror nu Pop-isen skal gi lidt farve til mit nye køkken :-)

Jeg vil lige runde af med at fortælle at de næste to arrangementer jeg står for er i maj og bliver et inspirationsforedrag omkring brug af billeder og grafik på sociale medier v/ Marianne Gammelgaard og et foredrag med magasinet Ud&Se, hvor redaktør Karen Gahrn og Art Director Katinka Bukh fortæller om tilblivelsen af magasinet samtidig med de layouter en artikel live med publikum. Alle som er medlem af HK GK Hovedstaden er meget velkommen. Se mere på HKs hjemmeside.